Kompetenceudvikling & grøn sparring hos Bæredygtig Generation
Vi har et stærkt blik på at forene skolernes undervisningshverdag med politiske målsætninger og viden om bæredygtighed.
Vi tilbyder sparring til skoleledelser, lærergrupper, pædagoger samt øvrige personalegrupper og skoleelever, der ønsker at arbejde med grøn forandring på deres skole.
Dette foregår gennem oplæg, workshops og kurser, hvor vi arbejder med samtænkning af bæredygtighedstematikker og ungeinddragelse på tværs af folkeskolens øvrige læremål.
Fokus er på praksisnær aktionslæring, der har øje for den enkelte medarbejdergruppes roller og konkrete undervisningshverdag.
Vi giver mulighed for at dykke ned i refleksion af væsentlige begreber, metoder og praksisser blandt medarbejdere med henblik på at styrke motivation, kreativitet og tryghed i arbejdet med bæredygtighed.
Vores mål er at sikre, at resultater bliver forankret på tværs af fag og i samarbejde med alle skolens medarbejderlag.
Vi tilbyder bl.a. kompetenceudvikling og sparring indenfor:
1. Læring om børne- og ungeinddragelse.
2. Affaldssortering.
3. Planlægning af bæredygtighedsforløb.
4. Integrering af bæredygtighed og energirigtig adfærd i årsplanlægningen.
5. Sparring til elever og elevråd om arbejdet med bæredygtighed i deres aktiviteter.
6. Hjælp til udvikling af bæredygtig undervisning og integration i skolens øvrige fag.