Tilbud til skoleelever i Kbh - samarbejde mellem GreenEdTech og ABU

Fra oktober til december 2025 kan udskolingsklasser deltage i et tværfagligt undervisningsforløb, hvor de udvikler konkrete forslag til, hvordan biodiversiteten kan styrkes i bymiljøer, grønne områder og vandmiljøer.

Københavnske skoleelever skal løse lokale klimaudfordringer med ny digital platform

København, 23. september 2025 — En ny digital læringsplatform, GET Green, åbner nu for alle folkeskoler i Københavns Kommune og inviterer elever til at tage aktiv del i den grønne omstilling af byen. Platformen er udviklet i samarbejde mellem et universitet (AAU), en privat virksomhed med AI-teknologi (Exfluency) og to professionshøjskoler, der nu er gået sammen med Afdelingen for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune og giver elever mulighed for at arbejde med autentiske, lokale udfordringer inden for biodiversitet og bæredygtighed.

Fra oktober til december 2025 kan udskolingsklasser deltage i et tværfagligt undervisningsforløb, hvor de udvikler konkrete forslag til, hvordan biodiversiteten kan styrkes i bymiljøer, grønne områder og vandmiljøer. Øvelserne på GET Green-platformen er designet til at fremme elevernes kompetencer inden for bæredygtig handling og innovation.

Fem skoler får særlig støtte

Fem udvalgte skoler vil modtage ekstra støtte fra kommunale medarbejdere og eksterne læringsmiljøer, men alle 70 skoler i kommunen har adgang til platformen via UNILogin og kan frit afprøve forløbet.

Lærere fra de fem skoler onboardes til platformen i september/oktober, og forløbet kan enten gennemføres som et kort projekt eller integreres i den almindelige undervisning.

Bag projektet står et stærkt konsortium

GET Green er en del af GreenEdTech-projektet, som har modtaget 19 millioner kroner i støtte fra Innovationsfonden. Projektet samler aktører fra både forskning, erhvervsliv og undervisningssektoren, herunder Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Professionshøjskole, CONCITO, GRUNDFOS, COWI og internationale partnere som Stanford og University of Toronto.

Interesserede skoler kan kontakte David Mehlsen på davidtm@ikp.aau.dk. Deadline for tilmelding er 10. november 2025.

Læs mere om GET Green her.