Teknologisk dannelse

Vi inspirerer børn og unge til at udforske og forstå verden gennem teknologi, herunder ruste dem med viden og færdigheder, der gør dem til engagerede borgere, der er klar til at tackle de store systemiske udfordringer, vores samfund står overfor.

Vores undervisningstilbud om teknologisk dannelse omhandler både teknologiens "funktionalitet", herunder hvordan en teknologi fungerer konkret, men også teknologiens "betydning", herunder hvordan en teknologi spiller sammen med både naturgrundlaget og det omgivende samfund.

Vi dykker ned i alt fra revolutionerende energi og transportsystemer til klimaændringernes kompleksiteter, biodiversitetens krise, de vidtrækkende effekter af global ulighed og FN's Verdensmål.

Ved at åbne op for teknologiens rolle giver vi eleverne en unik indsigt i teknologiens særegne karakteristika samt dens kulturelle, systemiske, historiske, sociale, økonomiske, miljømæssige og politiske konsekvenser. Centralt i vores undervisning er, at eleverne selv får til opgave at designe og udarbejde løsningsforslag til de udfordringer, de har undersøgt. 

Vores undervisningsforløb starter ofte med et håndgribeligt bæredygtighedsdilemma, hvad enten det udspiller sig i skolen, i København, på regionalt plan eller i en global kontekst. Indholdet i forløbene indebærer en læren om teknologiens indvirkning på samfundet og miljøet og samtidig at fremme kritisk tænkning og innovative løsninger på bæredygtighedsudfordringer gennem en hands-on orienteret undervisning med afsæt i autentiske problemstillinger.

Find alle undervisningsforløb inden for Teknologisk dannelse