Naturdannelse
Naturdannelse dækker dels over selve oplevelsen af, at naturen er en værdifuld ressource, herunder en kilde til sunde fødevarer, hvilket fordrer en bevidsthed om, at vores adfærd og forbrug påvirker miljøet.
Naturdannelse handler også om at udvikle praktiske og erfaringsbaserede færdigheder for derigennem at blive fortrolig med at være i naturen. Det handler samtidig om at forstå vigtigheden af en mangfoldig natur og opleve, at alt levende har værdi.
Endeligt indebærer naturdannelse at kunne forholde sig til de etiske og moralske udfordringer, vi støder på, når vi undersøger, oplever og udnytter naturens ressourcer.