HOFOR

ENERGI & VANDs samarbejde med HOFOR
ENERGI & VAND har en lang samarbejdshistorik med Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR. Da ENERGI & VAND blev til i 1999, blev den første samarbejdsaftale mellem Miljøtjenesten og Københavns Vand underskrevet. Sidenhen blev Københavns Vand til Københavns Energi, og endelig til HOFOR i 2013 med fusioneringen af vandforsyningerne fra 8 kommuner i hovedstadsområdet, heriblandt København.
HOFORs skoletjeneste
I dag varetager ENERGI & VAND hele HOFORs skoletjeneste. Etableringen af HOFOR betød, at ENERGI & VANDs Science Center gik fra at servicere børn og unge i Københavns Kommune, til at servicere folkeskoler fra alle HOFORs 8 ejerkommuner. I dag besøger omkring 22.000 børn og unge årligt ENERGI & VAND for at få hands-on undervisning inden for temaerne energi- og vandforsyning, klima og klimatilpasning.
HOFORs besøgstjeneste
Udover at servicere børn og unge, varetager ENERGI & VAND HOFORs besøgstjeneste for voksengrupper. Selvom ENERGI & VAND i en lang årrække udelukkende underviste børn og unge, begyndte flere og flere voksengrupper at besøge stedet. Derfor blev det besluttet at bygge et Showroom, som kunne showcase HOFORs og Københavns Kommunes arbejde med byens grønne transformation for studerende, faggrupper og politikere.
I dag besøger ca. 2000-3000 voksne fra ind- og udland årligt ENERGI & VAND for at få indsigt i HOFORs mange forsyningsområder. Besøgene blander faglig indsigt i Showroomet med en rundvisning gennem ENERGI & VANDs interaktive læringsrum.
ENERGI & VAND varetager også formidlingen på HOFORs kraftvarmeværk Amagerværket, hvor mange inden- og udenlandske grupper får indsigt i det Københavnske fjernvarmesystem hvert år.
Undervisningsforløb hos HOFORs skoletjeneste
HOFORs Skoletjenste ENERGI & VAND tilbyder undervisningsforløb for alle klassetrin i vores Science Center inden for temaerne energi- og vandforsyning, klima og klimatilpasning i fortid, nutid og fremtid, altid set i et bæredygtighedsperspektiv.
Science Centerets tilbud er gratis for folkeskoler
HOFORs besøgstjeneste
Showroom 'Den Bæredygtige By' er et udstillingsvindue for bæredygtige byløsninger og giver en pædagogisk og visionær fortælling om hovedstadsområdets transformation til en bæredygtig by.
Oplev en 180-graders film, interaktive touchvægge, 3D-modeller og foredrag og vælg mellem rundvisninger med temaerne 'energi og CO2-neutralitet', 'HOFOR og bæredygtige byer', 'vand, spildevand og klimatilpasning' og 'FN's verdensmål for den bæredygtige by og forsyning'. Rundvisningerne kan bookes ved at følge nedenstående link.
Besøget kan ikke bookes som en oplevelsestur. Besøgsmuligheden er målrettet nationale og internationale fagfolk, samarbejdspartnere, uddannelsesinstitutioner (gymnasier og erhvervsskoler) i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk samt andre organisationer, der ønsker at få faglig viden om HOFORs arbejde.
Besøget i HOFORs Showroom indeholder faglig og teknisk viden om HOFORs forsyningsløsninger via oplæg og interaktive modeller.