Øresundsmiljøskolens faglige rammer

Sanselige oplevelser i og med naturen, og oplevelsen af havet som en levende verden, er altid en del af et besøg på Øresundsmiljøskolen. 

Den levende og den ikke-levende verden, herunder hvordan de to verdener mødes og blandes, handler det om, når temaet er natur på Øresundsmiljøskolen. 

Vi beskæftiger os med livet i havet og de utrolige, forunderlige, smukke og sjove skabninger. Vi undersøger organismer og deres tilpasninger, herunder de systemer og kredsløb de indgår i.

Her følger nogle korte konkrete eksempler på spørgsmål og aktiviteter, vi arbejder med.  

• Vi undersøger blåmuslingen, som bl.a. er langsom, har fået en hård skal og har bundet sig selv fast til en tung sten!  
• Vi fanger plankton, og ser på, hvad det er for nogle skabninger? Hvad betyder det for havet, og for os, at der er plankton? 
• Vi tager prøver, måler på det salte vand og brakvandet og opdager springlag i havet. 
• Vi ser nærmere på silden, der har en kæmpe mund men ingen tænder! 
• Vi undersøger de grønne planter, der laver fotosyntese, men hvad med de røde og de brune? 
• Vi dissekerer fisk og finder ud af, at de ikke ligner os, men at der alligevel er mange ligheder.  
• Dyrene i havet trækker vejret med gæller og nogle også med huden. Der er ilt i vandet, men hvor kommer det fra? 

Temaerne natur og miljø kan ikke skilles ad. Når vi arbejder med overskriften, miljø, fokuserer vi på historiske og aktuelle miljøproblemer. Vi arbejder med tekniske, kulturelle, historiske og økonomiske årsager til miljøproblemer og forsøger, gennem feltundersøgelser og laboratorieforsøg, at dokumentere og forstå aktuelle miljøproblemer, herunder komme med bud på løsninger.      

Her følger nogle eksempler på konkrete problematikker og praktiske undersøgelser, vi arbejder med: 

• Vi ser på, hvorfor havbunden ser ud, som den gør: Helt sort og slimet at røre ved. Er det på grund af mennesker, og er det et problem? 
• Der er plastik i havet. Vi mennesker udleder en masse stoffer til naturen. Noget ender i havet, f.eks. plastik. Hvad betyder det for livet i havet, og kan det påvirke os mennesker? 
• Det er let at finde store flotte muslinger i havnen, men man skal ikke spise dem, da de kan være forurenet med både tungmetaller og farlige bakterier.  
• Mikroplast i havet er svært at se og umuligt at fjerne. Når vi undersøger muslinger fra havnen, finder vi ofte rester af plastik i dyrene. 
• Vandet er uklart, og det ser ud til, at der kun er ilt i vandet ved overfladen. På havbunden er der slet ingen ilt. Hvorfor er det sådan?  
•  Vandet i havnen er rent og klart, og man kan bade i det, men sådan har der ikke altid været. 

Vi elsker at opleve livets mangfoldighed i havet. Det kan være at tage på ekspedition med børnene og opdage den fantastiske verden af liv, som findes i havet tæt på byen.  

Øresund har det ret godt, men biodiversiteten er under pres mange steder i Danmark. 

Torsk er lige nu totalt fredede i Øresund, da bestanden ikke længere er bæredygtig. Ålen er også fredet dele af året af samme årsag. Hvorfor er arter truet og biodiversiteten under pres? 

Når vi arbejder med biodiversitet, bliver vi kastet ud i en vidunderlig og mangfoldig verden af liv. Vi oplever de mest utrolige skabninger, der lever i havet helt tæt på os, men vi forholder os også til, at vi er midt i en krise, som kan virke både trist og skræmmende.  

Heldigvis er vi nysgerrige, glade og optimistiske. Vi tror på, at vi kan løse problemerne og skabe en endnu mere levende og mangfoldig verden omkring os. Det er udgangspunktet, når vi arbejder med biodiversitet på Øresundsmiljøskolen. 

Her følger nogle korte, konkrete eksempler på spørgsmål og aktiviteter, vi arbejder med:

• En måde man kan hjælpe biodiversiteten på er at lave levesteder. Vi laver fiskebørnehaver og bygger stenrev, som giver både, skjul og mad til mindre dyr.  
• Vi undersøger dyr og planter for at blive kloge på deres økologi og for at forstå, hvorfor nogle forsvinder, men også hvordan vi får dem tilbage. 
• Vi prøver at finde ud af, hvorfor der forsvinder fisk og andre arter. Hvad kan vi gøre for at stoppe det? 
• Vi dykker ned i, hvorfor det er vigtigt med biodiversitet, hvad det betyder for den enkelte? 
• Vi fisker på vores lille strand, hvor der er både sand, sten og planter, og vi bliver ved med at fange et mylder af liv.  
• Vi henter ruser på middelgrunden og glæder os altid over en spændende fangst. Men hvorfor er der ikke flere fisk, når nu bunden er så fin med både tang og sand, sten og store muslingebanker? 

At udvikle følelser for naturen, og holdninger til natur og naturforvaltning gennem naturoplevelser og faglig viden, er altid en del af et besøg på Øresundsmiljøskolen. 

Vi beskæftiger os bl.a. med følgende områder inden for naturdannelse:

• At opleve havet som en værdifuld ressource, herunder som kilde til sunde fødevarer, og samtidig skabe bevidsthed omkring, at vores adfærd og forbrug påvirker miljøet.  
• At udvikle praktiske erfaringsbaserede færdigheder og derigennem blive fortrolige med at være i naturen.  
• At erkende vigtigheden af en mangfoldig natur og opleve at alt levende har værdi. 

• At lære at forholde sig til etiske og moralske udfordringer vi støder på, når vi undersøger, oplever og udnytter havets ressourcer.

  Her følger nogle korte eksempler på vores arbejde med naturdannelse 

• Vi henter fiskegarn og fanger mange fisk og oplever værdien ved at bruge et redskab, som ikke efterlader spor i naturen.  
•  Vi sætter de fisk, vi ikke skal bruge, levende tilbage i vandet og oplever vigtigheden af at fiske på en måde, som både havbund og fiskebestande kan tåle. 
• Vi undersøger levesteder, iagttager livets tilpasninger og lærer om kredsløb i havet. 
•  Vi opdager nye kulinariske muligheder og oplever stor tilfredsstillelse, når vi tilbereder måltider med bæredygtigt fangede fisk og andre råvarer, vi selv har hentet i havet. 
• Vi mærker rebet ”skære” i hænderne, mens vi bruger alle kræfter på at trække ruser fulde af fisk ombord i båden. 
• Vi afliver fisk for at spise dem, og for at kunne undersøge dem, og forholder os til vores behov over for dyrets liv. 
• Vi håndterer levende dyr i vores akvarier, og når vi fisker. Vi opfordrer børnene til at være nysgerrige, modige og eksperimenterende og hjælper med at sætte grænser. 
• Vi sejler i bølger og bliver våde, mærker vinden og duften af hav og oplever havets overvældende kræfter. 
• Vi sejler ud og driver stille på det blanke vand og oplever havet som rum for ro og fordybelse. 

At lære det grundlæggende håndværk, det er at hente sin mad i havet og forarbejde og tilberede råvarer, er et vigtigt tema på Øresundsmiljøskolen.

Mange fødevarer henter vi i havet, hvilket der kan være en masse udfordringer ved for naturen og miljøet. Men høster vi med omtanke og driver naturskånsomt fiskeri, kan havet bidrage med både sunde og bæredygtige fødevarer og store kulinariske oplevelser.  

Vi forholder os til spørgsmål som: hvad er naturskånsomt fiskeri? Hvilke fiskebestande er det mest bæredygtigt at udnytte? Og er der en klimagevinst ved at hente sine fødevarer i havet?  

Her følger nogle korte konkrete eksempler på spørgsmål og aktiviteter vi arbejder med:

• Det kan være forvirrende, når man gerne vil vælge bæredygtigt mad fra havet. Vi forholder os til alt fra tun på dåse, makrel på dåse, msc mærke, naturskånsom mærke og fiskefileter på frost. 
• Vi tager på sanketur i Amager Strandpark og fanger rejer, finder tang og muslinger, som vi tilbereder på stranden. 
• Vi forholder os til, hvorvidt det er i orden at hente alt den gratis mad i havet, man har lyst til? 
• Forarbejdning af råvarer fra havet er et håndværk, der er godt at mestre. Det kan f.eks. være at se om din fisk er frisk og rense, flå og filetere den. 
• Vi vejleder i forhold til, om man kan spise alt, hvad man fanger og finder ved kysten? 
• Vi er på fisketur efter hornfisk i Nordhavnen. Vi har en røgeovn med, hvor vi tilbereder de friske fisk. Det kan både være bæredygtigt, sundt og sjovt at lave mad af havets ressourcer. 

København udvikler sig hele tiden og byen bliver større og større. Ofte er byen vokset ud i vandet, hvilket bl.a. gælder for Carls Bastion, som var hav indtil 1600-tallet. 

Øresundsmiljøskolen har ligget på Carls Bastion siden 2002. I den tid der er gået, har byen omkring havnen forandret og udviklet sig i et omfang og på måder, som var umulige at forestille sig, da vi startede. 

Når byen forandrer sig, forandrer byens aftryk på havnen og Øresund sig også. Vi arbejder med historiske og aktuelle problemstillinger i mødet mellem by og hav. Vi viser eleverne, at byens udvikling kan have negative konsekvenser for havet og havnen. Samtidig fokuserer vi på anerkendelsen af, at det er vigtigt med et godt miljø og en levende havn, der har formet både byen og havnen. 

Kreative ideer, brug af teknologi og investering i bæredygtige løsninger har gjort det muligt for byen at vokse og udvikle sig og samtidig skabe en ren og levende havn. 

Her følger nogle konkrete eksempler på spørgsmål og aktiviteter, vi arbejder med:

• Vestamager og Ørestad, som de fleste københavnere kender, var hav indtil inddæmningen begyndte i 1939. Nu udvider byen sig igen. Her hvor vi ligger nu, kommer Lynetteholmen, som er en stor ny bydel i København. 
• Havnen blev engang modtager for byens spildevand, hvilket redede mange københavnere fra sygdom og død. Nu renser vi vores spildevand for at passe på havnen og Øresund.  
• Vi fisker i havnen og opdager et mylder af liv. Vi sejler ud og ser, hvordan nyt byggeri følges at stenrev og fiskebørnehaver.  
• Store byggerier kræver meget energi og producerer spildevand, som ikke må ende i havnen. Vi viser eleverne, hvordan nye huse separerer deres spildevand for at mindske belastningen af renseanlæg og hav og derved sparer energi ved at få både køl og varme fra havnen.  

På Øresundsmiljøskolen arbejder vi med alle naturfagene. Biologien og den levende verden i havet er vores udgangspunkt, men når vi arbejder med udforskning af havet, udnyttelse af havets ressourcer og beskyttelse af havmiljøet, står naturfagene ”på skuldrene” af hinanden.  

Naturvidenskaben, og ikke mindst feltbiologien, er fyldt med tekniske opfindelser og mærkelige instrumenter. Det er Øresundsmiljøskolen også.  

Fiskeriet bygger på en tusindårig lang række af kreative ideer, eksperimenteren og produktudvikling. At eksperimentere og produktudvikle, bygge og afprøve vores egne redskaber og instrumenter, er en vigtig del af hverdagen hos os.  

Derfor er STEM selvfølgelig en del af Øresundsmiljøskolen. 

Her følger nogle korte konkrete eksempler på, hvordan vi arbejder med STEM:

• Hvorfor er der pludselig koldere, meget mere salt og mindre ilt i vandet på næsten samme sted, når vores måler bevæger sig ned gennem vandet? 
• Kan vi bruge en Arduino og nogle gamle ledninger og selv lave et instrument, som kan måle salt? 
• Hvorfor er der meget mere salt i vandet ved Skagen end Bornholm, og hvad betyder det for det liv, vi kan finde? 
• Hvilke materialer skal vi bruge, og hvordan indretter vi bedst en fiskebørnehave, så livet flytter ind?   
• Torsken er fredet, men der er masser af andre fisk, vi gerne må fange. Hvordan laver man et fiskeredskab, som fanger fladfisk men ikke torsk? 

FN er meget synlig i København. Hver eneste dag på vandet passerer vi både FN-byen og UNICEF´s verdenslager, hvorfra der sendes hjælp til børn i hele verden.  

Vores mission er at uddanne børn til en bæredygtig fremtid. Derfor er FN´s verdensmål selvfølgelig en del af Øresundsmiljøskolen. Alt hvad vi laver støtter op om et eller flere af FN´s verdensmål.  

Særligt Verdensmål 14, Livet i havet, er relevant hos os. Det samme gælder Verdensmål 11, Bæredygtige byer og lokalsamfund, Verdensmål 12, Ansvarligt forbrug og produktion, og Verdensmål 13, Klima-indsats, der alle er relevante at arbejde med som en del af et besøg på Øresundsmiljøskolen.