Elevernes naturfaglige hjælper
Præsentation
Som elev i udskolingen er der mulighed for at komme ud på egen hånd og bruge Øresundsmiljøskolen som feltlaboratorium, herunder Søren og Jonas som naturfaglige sparringspartnere. Det kan f.eks. være i forbindelse med en projektopgave eller under forberedelse til eksamen.
Det er i udgangspunktet, eleverne, der kontakter os, og laver en aftale om, hvad vi skal hjælpe dem med.
Jo bedre eleverne på forhånd er sporet ind på, hvad de vil have med hjem, jo større vil udbyttet være. Hvis vi modtager elevernes forberedelse forud for besøget, kan vi tage bedst muligt imod dem.
Her kommer nogle korte og konkrete eksempler på, hvordan eleverne kan bruge Øresundsmiljøskolen:
- Eleverne kan låne udstyr og få hjælp til at lave forsøgsopstillinger og til indsamling af data.
- Skal man bruge en bundprøve fra Øresund til sin eksamen, kan man hente en hos os.
- Skal man undersøge muslinger fra havnen til sin projektopgave, kan man hente dem hos os.
- Skal man bruge levende krabber til sin eksamen, kan man låne dem hos os.
- Skal man skal dissekere en fisk til eksamen, kan man øve sig hos os og få en fisk med til eksamen.
- Skal man skal bruge en optagelse af havbunden i havnen til sin projektopgave, kan man lave den hos os.
Kontakt
Øresundsmiljøskolen
Carls Bastion, Refshalevej 20
1432
København K.