Naturdannelse hos Børn, Natur & Miljø
Naturdannelse
I Børn, Natur & Miljø skaber vi rammer for at børn får kontakt til naturen gennem oplevelser, der styrker naturtilknytning og naturdannelse. I naturdannelsesprocessen uddybes og nuanceres barnets forhold til naturen, ved at barnet oplever forskellige måder at relatere sig til naturen på. Naturdannelse anses som en dialogisk proces bestående af fem elementer, der kombinerer indre og ydre aspekter af barnets naturforbundethed. De fem elementer er: det materielle, det erfaringsbaserede, det kognitive, det følelsesmæssige og det filosofiske.
For at skabe rammer, hvor barnet kan udvikle naturdannelse, har formidlere i Børn, Natur & Miljø en opmærksomhed på at skabe rammer og indhold, der tilgodeser barnets behov for aktivt at opleve de forskellige relationer til natur gennem kropslige, sanselige, legende og nysgerrige tilgange. Samtidig håber vi, at børn, gennem vores aktiviteter, vil få en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling og blive i stand til at bidrage til at bevare og beskytte naturen. En lige så vigtig pointe for at arbejde med børns naturdannelse er desuden at stimulere nysgerrighed og lyst til at udforske naturen og, på sigt, bruge naturen som som aktiv igennem livet, f.eks. ved at tage vare på egen sundhed og trivsel.
Kontakt
Børn, Natur & Miljø
Naturværkstedet Kløvermarken
Kløvermarksvej 511