Klimaambassadørernes håndbog til biodiversitet på skoler

20 Klimaambassadører fra 6. – 8. årgang på fire skoler, har bidraget med udvikling af en håndbog til byens skoler, som skal gøre det lettere at komme i gang med biodiversitetstiltag i skolens uderum.

23. marts 2023 vedtog Københavns Borgerrepræsentation strategien for ”Biodiversitet i København” med tilhørende handleplan for perioden 2022-2025. Strategien har et mål om at ”I år 2050 har alle skoler og institutioner udearealer, som bidrager til formidling af biodiversitet til børn, samt uderum med flora og fauna til naturformidlings- og læringsaktiviteter”. 

Børne- og Ungdomsforvaltningen har bedt klimaambassadørerne om at bidrage til en håndbog til byens skoler, som skal gøre det let at komme i gang med biodiversitetstiltag på skolen samt inspiration til undervisningen. Klimaambassadørerne er 20 elever fra Øster Farimagsgades Skole, Korsager Skole, Lundehusskolen og Valbyskolen - 6. til 8. årgang.